Halvt oversat er værre end slet ikke oversat

Øverst til højre på en sommerhusudlejers hjemmeside ved Vestkysten sidder et lille tysk flag. En familie fra Köln, der leder efter et hus til påskeferien, klikker på det. Forsiden byder velkommen på tysk: „Willkommen an der Nordsee“. Så klikker de videre til husene – og menuen er pludselig på dansk. Under „Priser 2027“ står en dansk tabel, under „Aktuelt“ en tysk nyhed fra 2021 om sæsonstarten. Kontaktformularen spørger på tysk efter telefonnummeret, men knappen nedenunder hedder „Indsend“.

Hver for sig er det småting. Alligevel føles det anderledes end en side, der bare er på dansk.

På en dansk side ved den tyske gæst, hvad han får. Browseren oversætter, han regner med huller og skriver en mail, hvis noget er uklart. Flaget lover noget andet: Her har vi tænkt på dig. Holder løftet kun halvvejs, begynder gæsten at spekulere på, hvad der ellers kun halvvejs passer – billederne, priserne, svaret på hans mail.

Vi er to tyskere i Varde. Nelina har læst international management og økonomi og har arbejdet i turismebranchen. Michael bygger hjemmesider og bookingløsninger. Første del af serien handlede om selve bookingen: kalender, formular, betaling. Denne gang handler det om siderne før – og om hvorfor mindre tysk ofte giver mere, når det til gengæld er helt.

1. Sådan kender man en halvt oversat side

Det sker sjældent med vilje. Den tyske version blev lavet sammen med den nye hjemmeside, grundigt og komplet. Siden kom der nye huse, nye priser, et nyt afsnit om ankomst – på dansk, fordi det skulle gå hurtigt. Efter to-tre år ser den tyske side sådan ud:

  • Forsiden er på tysk, undersiderne glider en efter en over i dansk.
  • Menu, knapper og sidefod er på dansk, teksten imellem på tysk – eller omvendt.
  • Den tyske version viser sidste års priser, åbningstider eller nyheder, den danske de aktuelle.
  • Billeder med tekst, PDF'er og oversigtskort findes kun på dansk.
  • Flaget fører altid til den tyske forside i stedet for til den samme side på tysk.

Det tredje punkt er det farligste. En dansk sætning lægger gæsten mærke til. En forældet pris opdager han først på regningen.

Tjek: Åbn jeres side på tysk og klik jer igennem, som om I ikke kendte den danske version. Hvor skifter sproget – og hvilke oplysninger er ældre end på dansk?

2. Færre sider, men hele

Løsningen er sjældent at oversætte alt. En tysk version med seks sider, der er komplette og aktuelle, virker bedre end tredive sider, hvor halvdelen er på dansk.

Hvilke sider det er, bestemmer gæsten. Før bookingen har han brug for:

  1. husene med billeder, udstyr og regler for hunde,
  2. priserne med alt, hvad der kommer oven i,
  3. beliggenhed og vejen derhen,
  4. svar på de spørgsmål, der altid kommer,
  5. kontakt – og at man gerne må skrive på tysk,
  6. bookingen helt frem til bekræftelsesmailen.

Hvad der ikke hører med: firmaets historie, nyt fra byen, jobopslaget til sæsonhjælpen. Det må gerne blive på dansk – det skal bare ikke stå i den tyske menu.

Tjek: Findes de seks ting komplet på tysk på jeres side? Og hvilke punkter i den tyske menu kunne I fjerne?

3. Sig ærligt, hvad der ikke findes på tysk

Nogle gange bliver en side på dansk, fordi det ikke kan betale sig – et kort over området, et menukort, der skifter hver uge. Så hjælper én sætning dér, hvor gæsten lander: at siden kun findes på dansk, og at han er velkommen til at skrive på tysk, hvis noget er uklart.

Det virker ikke sjusket, men opmærksomt. Gæsten ved, hvad han kan forvente, og ved, hvad han skal gøre, hvis han ikke forstår noget.

Tjek: Når en gæst støder på noget dansk på jeres tyske side: Får han at vide hvorfor – og hvem han kan spørge?

4. Skrevet til tyskere, ikke bare oversat

Halvt oversat betyder ikke kun, at der mangler sider. Det betyder også tekster, der er overført sætning for sætning uden tanke på den tyske læser. En dansk gæst vil vide, at huset ligger tæt på stranden. En tysk gæst vil derudover vide, om hunden må komme med på stranden, hvor det nærmeste bageri ligger, og hvor lang tid turen tager fra grænsen. En god tysk tekst svarer på det, også selv om det ikke står i den danske.

Om maskinoversættelse er nok til det, er et emne for sig – det kommer der et indlæg om senere i serien.

Tjek: Står der noget i jeres tyske tekst, som kun tyske gæster spørger om – eller er den en kopi af den danske?

5. Sådan forbliver den tyske side aktuel

De fleste halvt oversatte sider var engang komplette. Det kræver ikke et stort projekt at undgå, at det sker igen – bare et par faste regler:

  • Nye priser, huse og regler kommer ud på begge sprog samme dag – eller slet ikke.
  • Det, der ofte ændrer sig – ledige uger, åbningstider, priser – kommer fra ét sted og ikke fra to tekster. En god hjemmeside viser tal, datoer og kalender på alle sprog ud fra de samme data.
  • En gang om året, før sæsonen, læser nogen den tyske side igennem fra start til slut.

Tjek: Hvem retter den tyske side hos jer, når en pris ændrer sig – og hvordan opdager vedkommende, at det skal gøres?

Hvor meget tysk har jeres side brug for?

I en gratis første samtale (45 minutter) taler vi om, hvilke sider jeres tyske gæster har brug for før bookingen – og hvordan den tyske version holdes aktuel, uden at I skal vedligeholde alt to gange.

Book en gratis samtale

Nelina og Michael, NeuKo know-how, Varde

Dette indlæg hører til serien „Sådan booker tyske gæster på danske hjemmesider“. Indtil nu: Hvorfor tyske gæster springer fra lige før bookingen, „Ferienhaus mit Hund“: derfor finder tyske gæster ikke jeres side, Udlej direkte: hvad jeres egen bookingside skal kunne og Samlet pris, strøm og slutrengøring: det vil tyske gæster vide.

Teksten er skrevet med hjælp fra AI, og billedet er genereret med AI.